Undervisningsforløb

Når du enten har tilmeldt dig et hold, eller har aftalt med mig hvornår du vil starte, så møder du op til den aftalte tid i køreskolen.
Her vil du få udleveret alt det materiale du har brug for i dit undervisningsforløb. Dette låner du af mig mod et depositum på 500,- kr.
500,- kr. er altså det eneste du skal have med når du møder op til den første teorilektion.

Samtidig vil du ved første teorilektion også få en grundigere beskrivelse af hele dit undervisningsforløb. Blandt det du får udleveret er en lektionsplan. Den beskriver nøje hvordan teori og praktisk kørsel forløber

Hele undervisningsforløbet

1. gang: 4×45 min. teori
2. gang: 4×45 min. på manøvrebanen (kravlegård)
3. gang: 4×45 min. teori
4. gang: 4×45 min. teori og derefter 2×45 min. kørsel
5. gang: 4×45 min. teori og derefter 2×45 min. kørsel
6. gang: 4×45 min. teori og derefter 2×45 min. kørsel
7. gang: 4×45 min. teori og derefter 2×45 min. kørsel
8. gang: 4×45 min. teori og derefter 2×45 min. kørsel
9. gang: 2×45 min. kørsel
10. gang 2×45 min. kørsel

Så er har du haft det teori du skal have, samt haft de kørelektioner der er nødvendige for at komme til en teoriprøve.Den vil så vidt muligt blive afholdt 1-2 uger efter den sidst lovpligtige teori er overstået. Men du bliver kun sendt til teoriprøve når du selv føler dig klar til det.
Når teoriprøven er bestået kan der så bestilles en praktisk prøve, og der er normalt 2-4 ugers ventetid.

I den tid der går til du kan komme til den praktiske køreprøve, skal du på køreteknisk kursus (glatbane) og efter det køres den næstsidste af de lovpligtige kørelektioner, samt de eventuelle ekstra kørelektioner.

Den sidste af de lovpligtige kørelektioner bruges som opvarmning til den praktiske prøve.
Når du så har været til køreprøve med den prøvesagkyndige vil du få svaret med det samme om du er bestået eller ej, og på samme tid får du en køreseddel, dette er et midlertidig kørekort som gælder med det samme (typisk 1 måned) så hvis du er bestået kan du selv køre hjem ;-)

Et undervisningsforløb tager mellem 7 og 12 uger alt efter ventetiden på prøver, men du bliver kun sendt op til prøve når DU føler dig klar

Hvis ikke du føler dig klar til at komme til teoriprøve, så er du velkommen til at tage alt det ekstra teori som du har lyst til, helt gratis.

Ligeledes når du har bestået din teoriprøve men ikke føler dig helt klar til at komme til den praktiske prøve, så aftaler vi indbyrdes hvor mange ekstra kørelektioner der eventuelt skal til. Det er den enkelte elevs individuelle formåen der er afhængig af hvor mange ekstra lektioner der skal til.

Jeg fortæller hvad jeg syntes, men kan hellere ikke tvinge dig til ekstra lektioner. Men jeg mener at hvis det kan tydeligt ses at du har svært ved at bestå den praktiske prøve, så må det gå ud over din selvtillid at dumpe, og desuden skal du betale et nyt prøvegebyr, så hellere bruge de penge på lidt ekstra kørelektioner i stedet for nyt prøvegebyr.